Menu

SORØ
TANDKLINIK

Tandklinik med kærlighed til tænder

Jacob Slavensky er tandlæge i Sorø. Nisted Bruun har designet den visuelle identitet til Sorø Tandklinik med udgangspunkt i Jacobs kærlighed til tænder.

Sorø Tandklinik åbnede den 1. april 2017. Klinikken er skabt med udgangspunkt i Jacobs drøm om en tandklinik med masser af sjæl og god stemning. Patienterne bliver mødt af et professionelt og sammentømret behandler-team. Jacob har nemlig samlet et hold af medarbejdere, der har kendt hinanden og arbejdet sammen i mange år. Det er med til at skabe en tryg og velafbalanceret atmosfære i klinikken.

Jacob Slavensky kontaktede Nisted Bruun med ønsket om hjælp til at udvikle både navn og visuel identitet. Den profil han ønskede skulle afspejle, at klinikken er et rart sted at være for både medarbejdere og patienter - børn som voksne. Jacob har en helt unik kærlighed til tænder og ønsker at alle hans patienter skal have en god oplevelse i klinikken. Med Jacobs passion for sit fag og drøm om den unikke tandklinik, tog vi fat på opgaven med at skabe ham den perfekte visuelle identitet.

Nisted Bruun var med helt fra start, hvor vi arbejdede sammen med Jacob i en navneproces. Vi var vidt omkring, men endte med noget så enkelt som Sorø Tandklinik. Domænenavnet var ledigt og da Jacob er vokset op i Sorø og har et bankende hjerte for byen, så var det et oplagt navn.

Logoet blev til i en kreativ proces, hvor vi tog udgangspunkt i tre af virksomhedens kerneværdier. Den behagelige atmosfære, Jacobs kærlighed til tænder og fokus på den høje faglighed. Vi skabte symmetriske, grafiske former, der afspejlede disse værdier og de blev gennemarbejdet og udvalgt til det endelige logo. Farverne i den visuelle identitet signalerer troværdighed og seriøsitet og skaber en afdæmpet, uformel stemning.

Se processen i vores arbejde med former og funktion nedenfor. Fotograf: Jakob Vind

Logo
Foto1
Ide
sorø tandklinik nistedbruun
Farver
Visuel identitet

Jacob Slavensky er tandlæge i Sorø. Nisted Bruun har designet den visuelle identitet til Sorø Tandklinik med udgangspunkt i Jacobs kærlighed til tænder.

Har du et projekt i tankerne?

Kontakt os og få en snak – det koster ikke noget.

Kontakt os

Storgade 29B, 4180 Sorø