Menu

SORØ
KOMMUNE

Oplev Sorø under åben himmel

Takket være to gode idéer, kan cykelglade soranere og turister nu blive klogere på Sorø. Der er udviklet fire cykelruter og Nisted Bruun har fuldendt projektet med en app med kort og podcasts.

Med baggrunde som henholdsvis kulturkonsulent i Sorø Kommune og supervisor på Sorø Bykontor har Mette Tingholm og Pernille Simonsen en sand passion for den soranske kultur og historie. De brænder for at skabe kulturelle arrangementer i kommunen, men også for at formidle allerede eksisterende kultur og historie.

Sorø Kommunes medarbejdere blev indbudt til en konkurrence, hvor de kunne byde ind med innovative og spændende projekter som kunne glæde Kommunens borgere og gæster. Gevinsten var muligheden for at få finansieret den gode idé. Og det var lige hvad der skete, da Mette og Pernille vandt konkurrencen. 

De fire cykelruter blev til som en kombination af de to kvinders ideer til henholdsvis cykelruter og kulturformidling. Ruterne fører dig igennem stenalderlandskaber, middelaldermonumenter, Holbergs spændende færden og Ingemanns yndlingssteder. Der er altså noget for enhver historisk smag. Hvis ikke cykelturen og synet af de historiske steder er nok, er der i projektet også udviklet en podcast-serie med spændende fortællinger om ruternes indhold.

Nisted-Bruun har leveret en app og et fysisk cykelrutekort til Sorø Kommune. App'en finder du på oplevsorø.nu. I tæt samarbejde med Mette og Pernille har vi udviklet den cykelapp, der sender glade turister og cyklister rundt på ruterne.

Med det interaktive kort på din smartphone ledes du rundt på ruterne ved hjælp af GPS-tracker. Når du nærmere dig en seværdighed eller et interessant spot får du en notifikation ved hjælp af en lyd. Du kan nu stoppe op og opleve, læse historien, høre en podcast - eller se relevante billeder fra stedet.

Med projektet har vi været mem i hele processen fra udvikling af navnet Oplev Sorø, over den visuelle identitet til det færdige online samt offline produkt. Designet er udviklet, så det passer til projektets mål og visioner. Der er desuden designet fysisk kort, som kan købes på bykontoret i Sorø.

Tak for samarbejdet Mette og Pernille – det har været en fornøjelse at arbejde med så passionerede mennesker. 

oplevsorønu_cykelrute_nistedbruun_2
oplevsorønu_cykelrute_nistedbruun_3
oplevsorønu_cykelrute_nistedbruun_4
oplevsorønu_cykelrute_nistedbruun_5
oplevsorønu_cykelrute_nistedbruun_6
oplevsorønu_cykelrute_nistedbruun_1

To kommunale medarbejderes passion og drømme blev til virkelighed i et samarbejde med Nisted Bruun. Læs historien om, hvordan cykelruter og kulturformidling blev forenet i en app.

Har du et projekt i tankerne?

Kontakt os og få en snak – det koster ikke noget.

Kontakt os

Storgade 29B, 4180 Sorø