SEO
Bliv set i søgninger
Er du synlig på Google?
Er du på den eftertragtede side et på Google? Hvis ikke, skal du måske arbejde med dine tekster. Vi har samlet lidt gode råd til, hvordan dine tekster kan søgemaskineoptimeres.
Før i tiden handlede god søgemaskineoptimering om at skrive til netop søgemaskinen og gentage keywords i én uendelighed. I dag handler det i høj grad om at skabe unikt indhold og skrive læsevenlige, opklarende tekster henvendt direkte til kunden.
Sidetitel - det første brugeren ser
Sidetitlen er det første øjet ser, når vi sidder og kigger ned over søgeresultaterne på Google. Derfor skal den være præcis og beskrive den side, den linker til. Sidetitlen er desuden afgørende, når Google læser din side og beslutter, om du skal øverst i en bestemt søgning.
Sidetitlen skal fange brugerens opmærksomhed! Brug derfor gerne psykologiske triggere i din sidetitel. Du kan vække brugerens nysgerrighed med det rette ordvalg.
Undgå korte sidetitler. En sidetitel skal minimum være på 30 tegn - gerne mellem 55-60 tegn.
Sidetitel og overskriften på landingssiden behøver desuden ikke være ens, men der skal være en klar sammenhæng mellem dem.
Metabeskrivelse - beskriv din side
Næstefter sidetitlen er metabeskrivelsen den første præsentation af din side og den skal være kort, præcis og fængende. Tænk derfor over spørgsmålet: Hvad kan brugeren forvente af din side?
Gode metabeskrivelser har stor betydning for, hvor mange brugere der klikker sig ind på din side. De har dermed direkte betydning for din placering på Google, der i høj grad er styret af mængden af positiv trafik på din hjemmeside.
Når du skriver din metabeskrivelse er det vigtigt, at du medtager dit primære søgeord i teksten. Det betyder ikke, at det skal gentages i én uendelighed, men det skal fremgå af teksten. Brug gerne variationer af ordet og synonymer.
Det er vigtigt, at du ikke har flere ens metabeskrivelser. Det bliver straffet af Googles algoritmer og vil gøre, at du kommer længere ned i søgningen. Skriv unikke og klare metabeskrivelser til hver enkelt side.
En god metatekst er mellem 70-155 tegn og skal forklare, hvad siden handler om. Den skal ikke være en opremsning af søgeord, men skal skrives i regulært, forståeligt sprog. Det er meget vigtigt!
Et ikke-sammenhængende sprog med for mange opremsede keywords vil blive straffet af algoritmen og placere dig længere nede i søgningen.
Når du skal skrive din SEO tekst
Der er en række nyttige ting at vide, når du skal skrive din søgemaskineoptimerede tekst. Her kommer de vigtigste.
Indledning
For at fange læseren starter du din SEO-tekst med en fængende indledning, hvor du italesætter kundens problem. Stil gerne problemerne op som spørgsmål. F.eks. “Er din webshop ikke på side 1 på Google? Det kan vi hjælpe dig med!”
Du opstiller altså problemet og kommer derefter med en løsning. Det er vigtigt for din placering i søgeresultatet, at du besvarer det spørgsmål, kunden søgte med - og det svar må meget gerne fremgå allerede i indledningen.
Selve teksten
Der er stor uenighed blandt SEO-eksperter om, hvor lange teksterne på din hjemmeside skal være. Nogle mener, at teksterne skal være længere end 1000 ord, mens andre har analyseret sig frem til, at gennemsnitslængden på tekster i top 3 på Google kun er 458 ord. Længden af din tekst afhænger af, hvor populært dit primære søgeord er og det vil derfor variere fra tekst til tekst, hvor lang den skal være.
For at gøre teksten lettere at læse skal du huske at skrive korte sætninger og afsnit. Det skal være overskueligt. Skriv én pointe i hvert afsnit, ikke flere.
Det er vigtigt, at din tekst er god og let at læse. Den skal være skrevet i en sprog, der passer til din målgruppe og skal indeholde dine primære søgeord. Det er vigtigt, at du bruger de samme ord, som dine kunder gør. Hvis dine kunder søger på vandhaner, men du som VVS'er skriver armaturer vil kunderne ikke finde din side. Brug derfor de ord, dine kunder bruger.
Til sidst skal du sørge for, at dine tekster fastholder kunderne på din side. Fastholdelsen er vigtigt for din placering på Google og ikke mindst for dit salg. Hvis dine besøgende klikker på tilbageknappen for mange gange, vil Google ikke placerer dig først i søgeresultatet, da din side vil fremstå irrelevant i forhold til søgningen.
Målgrupper blandt søgende
Der er forskel på at skrive en tekst til en kunde, der ved præcis, hvad hun vil have, eller en bruger der søger en udefineret løsning på et problem. Vi gennemgår her de to typer søgende:
Den vidende søgende: Denne kunde ved, hvad hun vil have. Hun leder efter et helt bestemt produkt.
Den uvidende søgende: Denne kunde ved ikke, hvad hun vil have. Hun leder derfor efter en løsning på et problem.
Skriv gerne artikler og produkttekster, der henvender sig til den uvidende søgende. Disse er dine potentielle kunder. Skriv artikler der beskriver, sammenligner og tester dine produkter. Er teksterne godt skrevet, vil de fange de uvidende søgende. Disse artikler kan være relevante i årevis, de skaffer nye kunder og er god SEO.
Generelt skal man huske på, at dem, der søger på Google, stiller spørgsmål. Google kan faktisk ses som et butikscenter, hvor man spørger sig frem for at finde det rette produkt. Tænk derfor over, hvad dine potentielle kunder kan finde på at spørge om på Google, når du skal finde på nye tekster at skrive. Og husk at bruge de rette søgeord i din tekst - både i sidetitel, metabeskrivelse, overskrifter og brødtekst.
Linkbuilding
Endnu en vigtig disciplin indenfor SEO er linkbuilding. Links ses af Google som anbefalinger af din side og en god linkprofil vil øge dine chancer for gode placeringer i søgeresultaterne.
Der findes 3 typer links:
1. Eksterne Links: Disse links kommer fra en anden hjemmeside til din side. De er vigtige anbefalinger, men den linkende side skal gerne være relevant i forhold til din side. Hvis siden har god autoritet hos Google, vil linket give stor værdi til din side.
2. Interne Links: Disse links guider læseren rundt på din egen side. Interne links er links, der fører fra en side på dit website til en anden side. Det er en god service for dine læsere, at du linker rundt på din side og det fastholder læseren på din side. Tiden, dine kunder bruger på din side er ligeledes vigtig for din placering på Google, så interne links er altså en god ide.
3. Udgående Links: Disse links går fra din side til andre hjemmesider. At have udgående links er en god service til dine læsere. I stedet for selv at skulle foretage uddybende søgninger, giver du dem de links, de skal bruge for at få mere information om emnet. Derudover giver det bedre placeringer i søgeresultaterne.
Generelt er links vigtige for at få bedre placeringer på Google. Både når det gælder anbefalinger fra andre sider, men også når du skaber en bedre brugeroplevelse for kunderne ved at have en god intern linkstruktur samt udgående links.
God fornøjelse med dit SEO-arbejde!
Hvis du vil være synlig i søgeresultaterne, er det nødvendigt at have styr på din SEO. Søgemaskineoptimering er afgørende for, hvor mange potentielle kunder, der ser din side og rent faktisk finder den relevant. Bliv klogere på SEO i denne artikel.