Menu

Brug Facebook

som salgsværktøj

Markedsføring på Facebook

Undrer du dig også over, at nogle opslag på facebook kun får 10 likes og andre får tusindvis og en masse delinger? Hvilke spilleregler, er der egentlig på Facebook? Læs med her og bliv klogere.

Markedsføring på sociale medier kan være med til at give din virksomhed større opmærksomhed, og det kan derfor være en stor fordel. Du kan på denne måde opnå større kontakt til dine kunder – noget der øger din eksponering og i sidste ende dine tal på bundlinjen. 80 procent af danskerne er i dag på Facebook, så det skal du selvfølgelig også være.

Fordelen ved markedsføring på sociale medier er, at der opstår mulighed for tovejskommunikation med hurtig respons fra dig som modtager. Er du god til at svare kunderne, vil de føle en større grad af nærvær. Samtidig giver de sociale medier dine kunder mulighed for at dele dit brand og budskab med sit netværk, og én tilfreds anmeldelse bliver læst af mange potentielle kunder.

17 gode råd til optimering af din markedsføring på Facebook

#01 Hvad er målet/formålet med dit Facebook opslag

  • Hav altid et klart formål med dine posts. Hvad vil du opnå? Hvordan? Hvornår?

#02 Anvend billeder i dine Facebook opslag

  • Billeder i opslag får 39% bedre interaktion.
  • Der opnås 53% flere likes, 104% flere kommentarer og 84% flere click-throughs.
  • Billedopslag opnår 120% større engagement end gennemsnitsopslag. Fotoalbum helt op til 180% større engagement.
  • Billeder står samlet for 93% af de mest engagerende opslag (vs. ren tekst, videoer, links).
  • Der uploades dagligt 350 mio. billeder, så kampen om opmærksomhed er hård.

 #03 Video er et kraftfuldt og effektivt medie

  • Video er et stærkt medie til at skabe opmærksomhed og følelsesladet indhold. 
  • Der uploades i dag flere videoer på FB end der gør på YouTube!

#04 Fat dig i korthed

  • Den gennemsnitlige bruger anvender 21 minutter på FB. Det er 6% af det daglige digitale forbrug.
  • Korte Facebook opslag opnår 23% bedre interaktion.
  • Mindre end 250 karakterer kan give dig 60% bedre engagement. Mindre end 80 karakterer kan give dig op til 66%.

#05 Et spørgsmål i et Facebook opslag giver 100% flere kommentarer

  • Bedste respons får spørgsmål, der kan besvares kort og hurtigt. Lukkede spørgsmål.
  • Nogle af de bedste spørgende ord er ‘bør’ (burde man), ‘ville du’, ‘hvilken’ og ‘hvem’.
  • De mindre gode spørgsmål, er dem med ‘hvorfor’ og ‘hvordan’, der kræver større omtanke og længere svar.

#06 Relevant og engagerende indhold

  • Tænk på dine målgrupper og skriv til disse.

 #07 Involver kunderne/læserne

  • Forsøg at begejstre dem og opfordre dem til (gerne implicit) at tage en aktion.
  • Anvend et klart og tydeligt Call-to-action, såfremt du ønsker en konkret interaktion.

#08 Godt og relevant indhold deles gerne af dine kunder/læsere

  • Bed ikke dine læsere/kunder om at dele dine Facebook opslag. Sørg i stedet for, at dit indhold er så interessant, at folk ønsker at dele det af egen fri vilje.

#09 Humor kan med fordel anvendes i markedsføringen på de sociale medier

  • Vær gerne den første til at grine af dig selv/din virksomhed.
  • Husk etik og det moralske kodeks.
  • Få altid kritik og respons internt inden det publiceres eksternt.
  • Real-time marketing. Vær hurtig til at reagere på muligheder.

#10 Følelser er en stærk parameter

  • Opslag med følelser får 57% flere likes, 33% flere kommentarer og deles 33% oftere (Amex Open Forum)
  • Provoker eller udfordre nogle synspunkter. Vær autentisk i din overbevisning og tro mod dig selv/virksomhedens DNA og grundsæt.

#11 Konkurrencer er stadig interessante

  • 35% af FB-brugerne holder af sider, hvor de kan deltage i en konkurrence.
  • Konkurrencer er særligt gode til at tiltrække nye følgere. Husk at have en plan for næste step, når du laver kampagne for at opnå nye følgere. Nyhedsbreve, tilmeldinger til event/seminar og/eller et decideret salg.

#12 Værdikupon og særlige rabatter

  • 42% kan lide FB-sider, der giver rabat eller værdikuponer.

#13 Indhold skabt eller delt af brugerne/kunderne

  • Tilliden til kommercielle virksomheder er lav.
  • Til gengæld er 77% mere tilbøjelige til, at købe et produkt der er anbefalet af én, som de har tillid til (Nielsen research). Det handler om den psykologiske trigger "Socialt bevis". 
  • Del dine kunders positive oplevelser, cases, testimonials. Få dine fans til at skabe indhold, f.eks. billeder med kunden og dit produkt.
  • Anvend anbefalinger og eksterne tests, trustpilot eller lignende.

#14 Publicer på det bedste tidspunkt i forhold til dine brugere

  • Hvornår er dine kunder/læsere online. Analysér og test det!
  • Den største trafik er midt i ugen ml. 13:00 – 15:00
  • Torsdag og fredag er de dage, hvor du får størst engagement på dine opslag. Op til 18% højere.
  • En anden kilde siger 32% højere engagement i weekenden.

#15 Mobile first! 80% af brugerne ser Facebook via deres mobil

  • Mere end 40% FB-brugere anvender kun mobiltelefon.
  • Sørg for at dine opslag, dine hjemmesider, dine film og andet materiale er optimeret til de mobile brugere.

#16 Kundeservice via Facebook

  • 82% søger Facebook for at få kundeservice. En stærk social tilstedeværelse med dedikerede svar på kundeforespørgsler kan skabe langt bedre kunderelationer og skabe engagement.
  • På sigt giver det større grad af tillid og loyalitet.

#17 Planlæg dit Facebook-arbejde

  • Lav en månedsplan og indsæt faste opslag. Disse opslag kan designes og skrives i forvejen og tidsindstilles til en bestemt udgivelsesdato.
  • Hvem gør hvad? Fordel arbejdet så alle kender deres opgave i arbejdet med Facebook.

Størstedelen af voksne og unge i Danmark er i dag på Facebook. Ved hjælp af Facebook kan du nå ud til et langt bredere publikum og dermed øge dit salg. Vi giver dig her 17 velfunderede råd til, hvordan du gør det bedst.